Åbent brev til Kolding Byråd

Hvad vil byrådspolitikerne reelt med Folkeskolen?

Kolding Kommunes folkeskoler ligger på landsplan helt i top.
Nationale undersøgelser viser, at Kolding Kommunes folkeskoler på landsplan ligger helt i top, når det gælder elevernes trivsel.
Eleverne i Koldings folkeskoler scorer høje karakterer, når de går til eksamen. Skolerne får dem til at klare sig bedre end forventet ud fra deres socioøkonomiske baggrund.
Resultater der kalder på anerkendelse og opbakning til ledelse og lærere i Kolding Kommunes folkeskoler. Og allerhelst ikke blot i gode ord ved festlige lejligheder, men også i konkrete handlinger.
Her må man huske på, at de fornemme resultater, folkeskolerne i Kolding i disse år opnår ved afgangsprøverne, er opnået efter 10 års skolegang, hvoraf hovedparten af skolegangen er foregået i en tid, hvor byrådspolitikerne viste langt større omsorg for folkeskolerne og ikke kun i ord, men også i handling.
I en officiel pressemeddelelse fra Kolding Kommune i september 2016 efter indgåelsen af budgetforliget for 2017 med overslagsårene 2018, 2019 og 2020 står der følgende, ”De politiske prioriteringer betyder, at Folkeskolerne får 25 mio. kr. ekstra de kommende fire år.”
Det lyder jo besnærende, når et samlet byråd kan udtale sig sådan.
Det stemmer desværre ikke med den virkelighed skolebestyrelser, ledere og lærere oplever ude på folkeskolerne.
Virkeligheden i indeværende byrådsperiode har været stadig færre penge til rådighed for skolerne. Og det ser kun ud til at blive værre. Det kan man læse af de regnskaber og budgetter, Kolding Kommune publicerer på sin hjemmeside.
Det viser sig desværre, at indeværende valgperiode har været én lang nedprioritering af folkeskolen. Konsekvenserne er blandt andet, at lærerne får stadig mindre tid til at forberede og efterbehandle deres undervisning, samt mindre tid til relationsarbejde med den enkelte elev og de enkelte forældre. Konsekvenser der påvirker undervisningens kvalitet og arbejdet med at bryde den negative sociale arv, omsorgen for den enkelte elev, og det at sikre den enkelte elev passende faglige udfordringer i forhold til elevens muligheder. Sammenfattende bliver det umuligt at levere den kvalitet i undervisningen, som elever og forældre rettelig kan forvente.
Det fremgår klart, når man ser på, hvordan tildelingen af ressourcer til folkeskolerne - og til uddannelsesområdet i det hele taget - har udviklet sig i perioden 2013 – 2020. Fra 2013 til 2017 har der været en nedgang på ca. 28 millioner kroner. En nedgang der på ingen måde kan
tilskrives et faldende elevtal. Hertil kommer, at Byrådet ud i årene fra 2018 frem til 2020 allerede har indlagt rammebesparelser på den samlede uddannelsespolitik på knap 20 mio. kr.
Yderligere er skolerne fra august 2017 pålagt at finde en samlet besparelse på 8,2 mio. kr. som følge af den stigende tilslutning til de private skoler. Øget tilslutning til de private skoler betyder ikke nødvendigvis færre antal klasser i folkeskolen og dermed behov for færre lærere med heraf afledt mindre lønsumsbehov. Folkeskolereformen fastlåser elevernes ugentlige timetal, så de skal have samme ugentlige timetal uanset antal elever i klasserne.
Som det ses stemmer tallenes barske virkelighed ikke overens med de politisk udmeldte skønmalerier.
Det udgør et demokratisk problem. Først og fremmest i forhold til borgerdemokratiet, men også i forhold til medarbejderdemokratiet, som det bør udfolde sig i samarbejdsorganisationen under MED-aftalerne. Både brugerbestyrelserne og samarbejdsorganisationen bør have et reelt og tydeligt budgetgrundlag at udtale sig ud fra, når de skal udtale sig og beslutte de enkelte års budgetter. Og borgerne bør sikres mulighed for tydelig indsigt i Byrådets beslutninger og prioriteringer og ikke mindst konsekvenserne heraf.
Politikernes svar på folkeskolens udfordringer er, at iværksætte en branding og PR strategi. Men giver det mening, når man samtidig skærer i budgetterne, og derved forringer kvaliteten i folkeskolen?
Et helt logisk spørgsmål lige nu, hvor der er budgetlægning og senere valg til Byrådet, er:
Hvad vil politikerne gøre ved folkeskolens budgetmæssige udfordringer, der rammer den kvalitet elever og forældre oplever i folkeskolen, som fører til flere elever pr. lærer og sætter hårdt pres på medarbejdernes arbejdsmiljø? Kort sagt: Hvad vil politikerne gøre, for at folkeskolen i Kolding, bliver det naturlige førstevalg når der vælges skole?
Vi må ikke glemme at fag og faglighed er kernen i skolen. Verden underviser ikke, men for at den kan læres må den fremstilles, og det er fagenes store betydning. Fagene ordner verden, så den kan læres. Derfor er det af største vigtighed, at eleverne møder velforberedte og veluddannede lærere.


Husk på - folkeskolen er stadig skolen for de mange - ikke for de få

Venlig hilsen
På kredsstyrelsens vegne
Anders Petersen
Kredsformand
Kolding Lærerkreds

Emner

Målgruppe